Bent Hansen
Svend Hansen grundlagde firmaet men Bent Hansen A/S har eksisteret i 3 generationer og mere end 50 år. I al den tid har møbelpolstring været en del af familien Hansens hverdag. Firmaet startede med ompolstring og restaurering af gamle møbler i et lille værksted i det indre af Aalborg. Da Bent Hansen tog over, skete der en gradvis ændring af firmaet og der kom større opgaver til. Dertil er de begyndt at designe egne møbler. Efter Henrik Hvid Hansen er kommet til, er der nu endnu større fokus på produktionen af eget design. De er idag især kendt for at ompolstre møbelklassikere, samt skamlen Stool og stolen Primum.